Dilemma. (Lad mig høre, hvad du tænker.)
Forestil dig:
- Du har købt en bog. (Godt for forfatteren.)
- Du læser den og kan lide det - og den. (Godt for dig.)
- Du tænker, at din gode ven, Y, også vil kunne lide at læse den.
Hvad gør du?
1. Giver eller udlåner din udgave af bogen til Y, så Y kan læse den?
2. Anbefaler bogen til Y, så Y selv kan vælge at købe bogen eller låne den på biblioteket?
3. Noget andet?
Selv har jeg praktiseret både 1 og 2 - og sikkert også 3.
Hvad er dilemmaet, tænker du måske?
Jeg ser (mindst) ét men vil gerne vente med at dele det. Først er jeg nysgerrig på, hvad andre tænker.
Hvad er dit svar? 1, 2 eller 3? Eller en blanding? Og - frem for alt - ser du et dilemma?
Tak.

