Så er der dugfrisk lulz med #Basiskort!

I tirsdags tog jeg – som jeg plejer – det offentlige op til sommerhuset. Og – som sædvanligt – var der en god halv time fra jeg steg af toget til bussen der kører mig det sidste stykke ankom.

Men denne gang tog jeg for første gang turen med mit Basiskort. Og tjekkede ud ved skift, for det skal man jo.

Og resultatet er at jeg er blevet opkrævet for 2 ture, fordi 38 minutters ventetid på en bus åbenbart tæller som at jeg starter en ny rejse.

Mit #LifeHack rundt om det her tror jeg bliver: Tjek ud på stationen. Tjek ind igen med det samme. Stig på bussen når den ankommer og tjek evt. ud/ind der også, hvis chaufføren gerne vil have det.

Jeg HAR selvfølgelig brugt en halv time på at finde et smuthul i den såkaldte "Kundeservice" hos #Rejsekort, der tillod mig at udfylde en kontaktformular med mere end 500 tegn, for at beskrive situationen nøje for dem, og komme med et par forbedringsforslag.

God fortsat rejse!

#Basiskort

@decibyte Tak for din service til samfundet! Håber det hjælper. Og også tak for LifeHack-forslaget så længe... Det er bare ikke til at huske - når man bruger rejsekort app, skal man først tjekke ud til sidst, ikke undervejs. Når man bruger basiskort er det omvendt, dvs. det er det så ikke alligevel.

Og hvis man gør noget "ureglementeret", som de opfatter som snyd, så har de lov til at lukke os ude. https://www.linkedin.com/posts/bettina-hartmann_danmarkdisrupted-activity-7437042676627038208-Xlft

Jeg synes det er arrrgghhhh**#! - a la billedet, uden fuldskæg....

@bettina der er lagt så mange fælder ind i det her system med tjek-ud-ved-skift, at det kun kan være et spørgsmål om tid før historierne dukker op i medierne om folk der har ageret i bedste mening, efter bedste evne, og alligevel bliver opkrævet kontrolafgift, fordi de har jokket i spinaten.
@decibyte tak for feltberetning!