Så er der dugfrisk lulz med #Basiskort!

I tirsdags tog jeg – som jeg plejer – det offentlige op til sommerhuset. Og – som sædvanligt – var der en god halv time fra jeg steg af toget til bussen der kører mig det sidste stykke ankom.

Men denne gang tog jeg for første gang turen med mit Basiskort. Og tjekkede ud ved skift, for det skal man jo.

Og resultatet er at jeg er blevet opkrævet for 2 ture, fordi 38 minutters ventetid på en bus åbenbart tæller som at jeg starter en ny rejse.

Mit #LifeHack rundt om det her tror jeg bliver: Tjek ud på stationen. Tjek ind igen med det samme. Stig på bussen når den ankommer og tjek evt. ud/ind der også, hvis chaufføren gerne vil have det.

Jeg HAR selvfølgelig brugt en halv time på at finde et smuthul i den såkaldte "Kundeservice" hos #Rejsekort, der tillod mig at udfylde en kontaktformular med mere end 500 tegn, for at beskrive situationen nøje for dem, og komme med et par forbedringsforslag.

God fortsat rejse!

#Basiskort

@decibyte Tak for din service til samfundet! Håber det hjælper. Og også tak for LifeHack-forslaget så længe... Det er bare ikke til at huske - når man bruger rejsekort app, skal man først tjekke ud til sidst, ikke undervejs. Når man bruger basiskort er det omvendt, dvs. det er det så ikke alligevel.

Og hvis man gør noget "ureglementeret", som de opfatter som snyd, så har de lov til at lukke os ude. https://www.linkedin.com/posts/bettina-hartmann_danmarkdisrupted-activity-7437042676627038208-Xlft

Jeg synes det er arrrgghhhh**#! - a la billedet, uden fuldskæg....

@bettina der er lagt så mange fælder ind i det her system med tjek-ud-ved-skift, at det kun kan være et spørgsmål om tid før historierne dukker op i medierne om folk der har ageret i bedste mening, efter bedste evne, og alligevel bliver opkrævet kontrolafgift, fordi de har jokket i spinaten.
@decibyte tak for feltberetning!
@decibyte
Jeg forstår scenariet, har også #Basiskort og skal lige lære det at kende, men i de gamle dages klippekort havde den rejse da været to klip. Der var jo både begrænsning i afstand og tid pr. klip, og det koncept er der vel i mellemtiden ikke blevet ændret på, eller hvad?
@claugesen @decibyte hed det sig ikke i hvert fald i hovedstadsområdet at "sidste påstigning skal ske inden for X tid", altså fra stemplet tidspunkt, som så fx var 1 time for et 2-zoners klip (og ekstra tid pr ekstra zone)? Tænker det rigeligt havde dækket det her scenarie.
Men lidt interessant hvordan de officielle regler er her for Basiskort. Kan man overhovedet læse det et sted, eller er man bare i algoritmens vold ;)

@asser @claugesen det står her, at det tæller som en ny rejse hvis der går 30 minutter fra tjek-ud til tjek-ind. Men i mit konkrete eksempel stiller det brugere af #Basiskort ringere end folk med apps, eller for den sags skyld det gamle #Rejsekort.

https://www.rejsekort.dk/da/Basiskort/Hjaelp/Rejser-med-Basiskort

Rejser med Basiskort

@decibyte @claugesen ja, det er da ret sløjt :( Altså det betyder jo at det er samme regler som for nuværende Rejsekort - forskellen er at man er tvunget til at checke ud ved skifte. Det burde de lave om på, der må være mange tilfælde ude i landet, hvor man risikerer at vente mere end 30 min på næste transportmiddel.

@claugesen den samme rejse med det gamle #Rejsekort er altid blevet afregnet som 1 tur. Tager du turen med deres app (eller DSBs, for den sags skyld), bliver det også afregnet som 1 tur.

Tager vi tilbage til papirsbilletternes tid, ville den her rejse kræve et klip i HT-området, en DSB-billet til regionaltoget og et klip i VT-området. Eller at man købte en samlet billet i billetsalg/automat, som dækkede hele turen, uden man blev straffet for at vente en halv time på bussen.

@decibyte

Ja, det lyder ikke rigtigt afstemt .. og en risikofaktor jeg føjer til mine rutiner.

Hvornår opdeler Rejsekortet en rejse i to?
Den må vel også have en øvre grænse.

Jeg kunne jo selv slå det op, men nu snakker vi jo 🙂