Så altså
Hej jeg hedder Sune. jeg er 54 år gammel og har landet højste akademiske grad.
Jeg har skrevet en række bøger og en strøm af artikler.
Det er aldrig nemt at skrive godt. Jeg er ikke spor sikker på, at jeg faktisk skriver godt. Jeg føler mig næsten vanemæssigt dum som snot, imens jeg skriver, og der er helt sikkert ting - mange ting - jeg misforstår undervejs.
Fat mod. Det er ikke nødvendigvis dig, der er noget galt med.
Det er bare hundesvært at lære, og selv når papirerne siger, at man kan skrive, føles det sjældent sådan.
Ved slutningen af mit disputatsforsvar i 2005 blev jeg spurgt, hvad mit næste Grundtvigprojekt skulle være. Spørgsmålet tog mig på sengen - blandt andet fordi jeg endnu ingen planer havde om et Grundtvigprojekt - så jeg svarede så godt som i blinde og lidt drillende, at jeg gerne ville skrive en bog om "Grundtvig som fugl".
Prøv at gætte, hvilket billede der maser sig på, når man skriver om Grundtvigs salmer.
Vild følelse:
I alle de år, jeg brugte som forsker uden at være i gang med en større monografisk fremstilling (2011-2024), havde jeg glemt, hvor vildt mit hoved bevæger sig, når jeg gør det.
Det er næsten umuligt at beskrive, men det er noget med at alle de ting, man går udenom i en artikel, fordi der ikke er plads, går man ind i i en monografi. Først meget senere begynder man at skære af.
Det giver en ekspansiv tankeform som ens hoved på en måde ikke kan rumme og så gør det alligevel.
Nej, stupide stavetrold. Når jeg skriver om Yggdrasil, så mener jeg faktisk "verdenstræet" og ikke "verdenstræt".
Med Grundtvig er "add to dictionary" en hverdagshandling.
Altså de der sjove svampe, Grundtvig spiste, inden han begyndte at skrive;* hvor køber man dem? Det må være det vildeste trip.
;* Der foreligger intet forskningsbelæg for denne påstand. Altså andet end at han skriver HELT VILDT syret.
Jeg er nu ved at grave mig igennem alle 402 tekster i Grundtvigs vigtigste salmeværk "Sang-Værk til den Danske Kirke" (1837). Jeg prøver for at indprente mig den lidt bedre og læse med større koncentration at tage lidt noter til hver salme.
Der er 402. Jeg er på nummer 59.
Jep. Det her er en langeleg. #Grundtvig #Salmer #genre
"Ordet, som er Hans Æres Tolk,
Fare som Lyn fra Folk til Folk!
Lad det basunes blandt Hedninger ud:
Underlig stor er den Gudernes Gud!
Blæse med Afgude-Vrimlen!
Herren, vor Gud, gjorde Himlen!"
Jeg vidste ikke, at mit vokabular savnede verbet "basune". Men nu vil jeg bestræbe mig på at kunne arbejde det ind i almindelig samtale.
"Altså, jeg synes, det er ret vigtigt, at vi virkelig får dette her basunet" ER bare mere oplivende end andre kommunikationsstrategier.
Jeg er jo slet ikke færdig, men efter at have læst mange Grundtvigsalmer, som aldrig er kommet videre til danske salmebøger, følgende kontrafaktiske tese:
Hvis Grundtvig ikke havde skrevet en eneste af de salmer, som faktisk ER blevet taget i en dansk salmebog, men kun dem der ikke er, ville hans status som salmedigter have været helt den samme.
Der er så mange fremragende tekster og fremragende formuleringer, som er så godt som ukendte i dag.
"Som Høielofts-Sale,
Hvis Buer hensmuldre,
Kun reist til at prale,
Mens Hamrene buldre,
Saa skryller al Tale
Paa Munds-Veirets Skuldre,
Naar Aanden ei, den Levende,
Besjæler Tunge-Maalet!"
Hmmm ... må hellere slå "skrylle" op ... Ok, ODS, hvad har du?
"uden for dial. næsten kun hos Grundtv. og hans nærmeste efterlignere".
... Ja, det burde jeg jo have sagt mig selv ...
Ordet ser i øvrigt ud til cirka at betyde "bluffe".
Nå, der var også en hemmlig plan, som nu kan afsløres. Projektet her lever sammen med et større projekt, som Velux Fonden har sagt ja til at sende penge efter.
Projektet hedder "Writing with the Dead - N.F.S. Grundtvig’s Use of Historical Sources" og har min faglige hjerteven Anders Holm som PI (Primary Investigator). Man kan læse om det her:
https://veluxfonden.dk/en/projekt/writing-dead-nfs-grundtvigs-use-historical-sources
#Grundtvig #VeluxFonden #Genre #Grundtvig #Salmer #AndersHolm
Jeg har lært mine studerende, at en litterær analyse hviler på observationer, så jeg er gået i gang med at lave sådanne i Grundtvigs "Sang-Værk til den Dansk Kirke" (1837)
Mit notedokument er på side 42, og jeg har stadig ingen anelse om, hvordan jeg nogensinde skal forvandle dem til en værkanalyse.
Jeg håber Fremtids-Mig vil være helt vildt taknemmelig for Nutids-Mig. Men lige nu synes jeg ærlig talt, at han godt selv lige kunne bidrage.
Tænk, hvad man nogle gange ikke har opfattet omkring sit eget stof.
Jeg skal i morgen undervise i "De hellige tre Konger" (1811), den der sidenhen blev til "Dejlig er den himmel blå". Jeg er helt klar over, at den hyppigst brugte melodi, J.G. Meidells er skrevet efter salmen.
Men det var ikke gået op for mig, at Meidells melodi var skrevet FØR Grundtvig gav salmen den form, vi kender i dag. Melodien er fra 1840, salmeredaktionen fra 1853.
PPS til ovenstående. Ingen kender tilsyneladende Meidell for noget som helt andet end at have skrevet melodien til det, der dengang endnu ikke helt var "Dejlig er den himmel blå".
"Meidell kendes kun for denne ene melodi. A.P. Berggreen har et sted skrevet at Meidell var ”en gammel mand, som ellers aldrig har givet sig af med komposition”."
jeg burde selvfølgelig gå ind og finde det hos Berggreen, men det bliver en anden gang.
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/dejlig-er-den-himmel-blaa
Sangen repræsenterer Grundtvigs første bevidste forsøg på at forny dansk salmedigtning. Den er skrevet som en børnesang og fortæller Matthæusevangeliets historie om ledestjernen, der forkynder fødslen af en ny konge for jøderne. Oprindeligt var digtet på 19 vers, men Grundtvig selv gav senere salmen den form på syv vers, som bruges i Højskolesangbogen.
PPPS til ovenstående.
Jeg rodede naturligvis lidt rundt med Wikipedias artikel om "Dejlig er den himmel blå", nu jeg alligevel var i gang. Der mangler fortsat meget, men nu er der da noget.
"I Kveld blev der banket paa Helvedes Port" trækker mig så over i Grundtvigs forhold til den angelsaksiske litteratur. Der nusser jeg så for min fornøjelses skyld rundt i hans forhold til "Beowulf" og får bekræftet, hvad jeg godt vidste, men delvis havde glemt, at Tolkien kendte Grundtvig godt og lå tæt på ham i forståelsen af "Beowulf".
Måske skriver jeg i virkeligheden om Grundtvig, fordi jeg er rollespiller og fantasylæser.
Og ja, måske er internettet blevet noget rod de sidste år, men der er stadig mange ting, som er brilliante. Så når jeg begynder at stave mig lidt rundt i en angelsaksisk tekst, så er der selvfølgelig nogen, som har lavet en brugbar angelsaksisk ordbog, jeg umiddelbart kan slå op i. Det er man jo nødt til at elske.
#AngloSaxon #Grundtvig #Ordbog #Forskning #DkMastodon #Internet
Godt nytår også fra Grundtvig-tråden. I årets løb er dokumentet på min bog om Grundtvigs salmer vokset til det punkt, hvor det virkelig bliver sjovt at skrive.
Der er stadg næsten uendelig langt i mål, men der også så megen tekst, at jeg ved, at det faktisk er en bog, jeg er ved at skrive.
Derudover er der nu så så mange steder i bogen, hvor jeg ved nogenlunde, hvad der skal stå, og derfor er det hele tiden muligt at komme videre uden de helt store frustrationer.
Når jeg først så nogenlunde har tænkt en bog, så består den i hovedsagen af huller, som så gradvis fyldes ud.
Når alle hullerne er fyldt ud, er bogen færdig.
Dette er for nærværende en kæmpe ansamling af huller, hvoraf nogle enkelte er nogenlunde udfyldt, mens der på de fleste andre punkter bare lige er drysset et par skovlfuld (j)ord i.
Og så er der dem, der bare stadig er huller.
Efter længere tids tilløb – hvorfor kræver den slags tilløb? –downloadede jeg Libre Office i går, og nu er Grundtvigbogen blevet åbnet og omdannet til deres format "odt".
Det er et ret kompliceret dokument med mange underoverskrifter, som jeg løbende orienterer mig i. Men indtil videre har jeg ingen problemer set.
Grundtvig er en frihedstænker par excellence - Selvfølgelig skal man bruge fri software, når man skriver om ham.
Grunde til at elske Wikipedia (ja, jeg ved godt, jeg præker)
Hvis et eller andet mangler, og man i øvrigt nogenlunde ved, hvad man taler om, så kan man oprette artiklen om det. Her mit første take på Grundtvigs sene salmeværk "Sang-Værk til Den Danske Kirke-Skole".
https://da.wikipedia.org/wiki/Sang-V%C3%A6rk_til_Den_Danske_Kirke-Skole
Skvattede lige over en gammel reportage fra mit doktorforsvar i 2005. Jeg synes ikke helt, det fremgår, at det var noget af det sjoveste, jeg nogensinde har gjort. Men det var det.
Lige nu står der:
"Mens jeg udformede nærværende analyse, gav jeg to hold på danskuddannelsen den eksamensopgave at analysere salmen. Jeg modtog til sammen 56 bevarelser; alle anonymiserede. Min egen analyse var langt fremme, da jeg modtog besvarelserne, men der er observationer i nærværende analyse, jeg første gang har mødt i eller flere af disse besvarelser. Gælden er hermed anerkendt."
Hvordan ville du håndtere dén situation?
Og nu blev jeg så tilpas generet over ikke at kunne finde en becifring online til "I Kveld blev der banket paa Helvedes Port" (Laubs melodi), at jeg selv satte mig ned og lavede den. Dét er godt nok ikke min spidskompetence.
Anyway, her er den. 3/4 naturligvis. Når jeg spiller den med lidt tempo på min westernguitar, får det salmen til at lyde som en folkemusikballade.
Em / Hm / Em / A /
D /A / D C#m7b5 / Hm /
Em / F#m / D / Hm /
D / G / Hm A / Hm /
Om Laub ville have leet eller vendt sig i vrede. tør jeg ikke sige.
Man må gerne foreslå rettelser.
Ok. Min bog ligger ikke bare mellem teologi og litteraturvidenskab. Det siger for lidt.
Den ligger mellem Grundtvigforskning, genreforskning, hymnologi, litterær analyse, kirkehistorie, litteraturhistorie, praktisk teologi og idehistorie. Og så er der det, jeg har overset.
Jeg er ikke kvalificeret til at skrive den, men med lidt held er jeg blandt de nærmeste til at være det.
På forhånd dømt til fiasko. Forhåbentlig på en oplysende og interessant måde.
Og nu sidder jeg hos en norsk Grundtvigforsker og læser om det hellige. Jeg fatter absolut spade af, hvad der foregår, og det er jo ikke hendes problem.
Men det ér mit.
Note til mit forsøg med "I Kveld" ovenfor. Sædvanligvis lødig kilde informerer mig om, at det slet ikke er 3/4, men 6/4, så nu skal jeg have stemt øret lidt om for at få den rigtig. Man laver, og man lærer, eller hvad det nu hedder på dansk.*
* Det hedder "man skal lære, så længe man lever". Det andet er en anglicisme.
En af de ting, jeg havde glemt, siden jeg sidst var i gang med en større monografi, er, hvor ustyrlig let, det er at skrive videre.
Når jeg normalt er i gang med et mindre projekt, og jeg så begynder at undervise, kan jeg mere eller mindre sparke projektet til hjørne. Det kommer ikke rigtigt videre, så længe jeg underviser.
Forklaringen er, at det tager mig ca en dag, fra jeg sætter mig ned, til mit hoved faktisk er i stand til at gøre noget meningsfuldt med forskningsprojektet.
Det tager længere tid endnu, hvis det har at gøre med at sætte et nyt projekt i gang. Det er ca en uge, før jeg bevæger mig.
Hvis jeg så hele tiden har en undervisningstime på vej, så får jeg reelt aldrig mere end en dag af gangen.
Dermed står det hele de facto næsten stille. Jeg kan på en måde næsten lige så godt rydde op i et skur.
Men når det en monografisk fremstilling, sker der det, at mit hoved hele tiden er så langt inde i projektet, at jeg reelt næsten bare kan sætte mig ned og "klikke ind" i det .
Samtidig er der så mange åbne småsteder i et stort manuskript, at jeg virkelig ikke behøver ret megen sammenhængende tid for at gøre en forskel. Jeg kan bare gå ind, finde et hul, og lægge et par sætninger mere på.
I mødet med tilværelsens kaos, er opvaskens overskuelighed en daglig fristelse.
Jeg kan ikke få Trumps vanvid i Irak til at gå væk, men jeg kan sidde og tage noter til Grundtvigsalmer, også selvom vanviddet udspiller sig samtidig. Ens almindelig liv bliver ikke mindre vigtigt.
Det her er mig, som tager noter til “Sang-Værk til den Danske Kirke” (1837). De er overfladiske, og jeg er kun lige godt halvvejs igennem første gennemgang.
"Efter den Græske Sang i Dimmel-Ugen."
(bibliografisk note til "Sang-Værk til den Danske Kirke" nummer 210)
Så lærte også jeg moderne menneske, at "dimmelugen" er den stille uge, ugen før påske. Jeg lærte også, at den hedder dimmelugen, fordi man ringede på kirkeklokkerne med "træknebler" (ODS), så også kirkeklokkerne kunne blive dæmpede i den stille uge.
Jeg går meget varmt ind for at vi dimmelgør nogle flere tidspunkter. En dimmelaften i ny og næ er lige mig.
“Dimmelugens ring” kunne måske være sådan en helt stilfærdig opera uden valkyrier og ragnarok
@tanyakaroli @SuneAuken Hvad er det for en tråd jeg har bevæget mig ind i her?
Jeg ville være et helt andet sted mentalt hvis jeg ikke lige havde en halv time hver aften for mig selv hvor alle sover og jeg ikke skal holde øje med om baby nu spiser af blomsterjorden igen eller få den gamle til at lave sine lektier...
Dette er en hartad endeløs tråd, hvor jeg fortæller småt og stort fra min proces med at skrive en bog om Grundtvigs salmer.
Derfra stikker den så ud i mange retninger.
Det bliver nu og da ret nørdet. Passer sikkert fint til en børnefamiliehjerne.
Sune Auken
Tanya Karoli 4 a better world
Head·word /ˈhedˌwɜː(ɹ)d/ n.
Mark Gjøl