Uanset hvor jeg befinder mig, går der sjældent længe, før transportordfører-brillerne kommer på. Sådan var det også i dag, hvor jeg var rundt i landet med tog – bl.a. på Nordvestbanen mellem Kalundborg og Holbæk.
En vigtig jernbanestrækning, hvor elektrificeringen lurer rundt om hjørnet.
1/6
Der køres i dag med dieseltog på strækningen. Og ja, selvom diesel ikke er ideelt, så er det faktisk stadig markant mere miljøvenligt end, hvis alle på ruten sad alene i hver sin gennemsnitlige personbil.
Men når banen en dag bliver elektrificeret og der køres på grøn strøm, så får vi først for alvor udbytte af jernbanens klima- og bæredygtighedspotentiale.
2/6

Der var også ekstra lyspunkter undervejs: I Holbæk så jeg gode initiativer til at gøre det lettere at kombinere cykel og tog – det, man kalder “last mile”-løsninger.
Holbæk Kommune skal have ros for at tage cykelfolket alvorligt i den kollektive trafik. Det er den slags løsninger, vi har brug for mange flere af rundt om i landet.

3/6

Til gengæld må jeg sende et venligt, men kritisk blik mod Mørkøv Station. Der er meget langt op fra perronen til lavgulvssektionen på toget.
For mange ældre, gangbesværede – eller rejsende med barnevogn eller cykel – er det en reel barriere.
Tilgængelighed må ikke være en eftertanke, når vi udvikler vores infrastruktur.
4/6
Og ja – selvom ikke alt lige går efter planen for mig i øjeblikket, så gik dagens tog det faktisk. Det tæller.
Transportpolitik handler nemlig ikke kun om systemer og struktur – det handler om mennesker. Om hverdage, der fungerer.
Og om at se potentialet, også dér hvor vi endnu ikke er i mål.
5/6