Allan HaverholmVikingulven (2023)
Næppe er storbypigen Thale og hendes familie flyttet helt ud hvor kragerne vender, før hun bliver bidt af en varulv, og hendes mor, landbetjenten, må gøre kål på udyret … eller udyrene?
En ret forglemmelig, norsk genrefilm med en spirende historie om teenage- og forældrekonflikter, som desværre visner på grenen.
En detalje, jeg ikke kunne slippe som forælder til tosprogede børn: hvordan hulen har svenske betjent Mor opfostret sine teenagebørn i Norge, og de har stadig ikke et fælles sprog?
Det må være en logik, der er ofret for det højere formål at sælge filmen til både svenske og norske seere? Eller en metafor for børn og forældres kommunikationsbrister, som er faret hen over hovedet på mig.
I indledningen slås det desuden fast, at varulve er importerede fra Normandiet, og det er bare første hip om udlændinge og tilflyttere 🤔 Det giver en lidt flov påmindelse om tidligere tiders associationer af varulvemyten med roma-forbandelser…
3/10★
