Spørgsmål til skolelærere og andre fagprofessionelle vedrørende Gruppen Paty, der er oprettet efter mordet på den franske gymnasielærer Samuel Paty.
Som gymnasielærer vil jeg vise solidaritet med kollegaer der trues, får ballade og måske er i livsfare. Men på gruppens Facebook ser jeg enormt megen vrede, mod muslimer, mod regeringen, mod forskerne på VIVE og mod feje lærere og (nok især skoleledere) der dukker nakken. Og jeg savner bud på løsninger, andet end konsekvens, straf og tvungen undervisning om Muhammedtegningerne.
Er der nogen her som har et andet indtryk af gruppen? De har også en hjemmeside, gruppenpaty.dk som virker noget mere seriøs end FB-siden.
#skolechat #gruppenPaty #Paty