Jeg opdagede lige at der har været generalforsamling i pensionskassen P+ i april, og at investeringer i Israel var på dagsordenen som et medlemsforslag om et stop for investeringer i Israel (side 12-14 i dagsordenen).
https://pplus.dk/media/gwgdbpuj/dagsorden-gf-2024.pdf
Måske ikke overraskende blev forslaget desværre stemt ned, men et stort tak herfra til den der stilte forslag og talte for det. Punktet er i referatet fra side 12 til 15 (resultatet på side 15).
https://pplus.dk/media/z0vhhwd5/referat-af-ordin%C3%A6r-generalforsamling-den-3-april-2024.pdf
Fra referatet er der bl.a. dette, som jeg synes er værd at gengive:
"Marianne Kynde tilkendegav indledningsvis, at hun ikke er en af forslagsstillerne, men at hun støtter forsla-
get. Hun konstaterede herefter, at P+ aktivt anvender fravalgslisten, og at der på denne liste allerede står en
række lande, som ud fra de tidligere omtalte ESG-principper vurderes ikke at leve op til menneskerettighe-
derne. Israel er et apartheidstyre, hvor menneskerettighederne trædes under fode. Derfor skal Israel med på
fravalgslisten. På Vestbredden foregår der vilkårlige anholdelser, og mange sidder i fængsel uden at være
dømt for noget som helst. Palæstinenserne er underlagt militære undtagelsesregler og har ikke de samme
retsgarantier som de israelske bosættere, som bor i samme område. Marianne Kynde var på Vestbredden
for nogle år siden, hvor den familie, hun besøgte, kunne fortælle, at familiens far, en nydelig ældre herre, var
taget med i politiets varetægt. Med en sort sæk over hovedet fik han lov at sidde der i et par dage. Udeluk-
kende fordi han var ude og observere og dokumentere ulovlige, illegale bosættelser. Med et landkort, som
han gik og målte op. Israelerne slap ham fri - ingen anklage, ingen dom. Ren og skær magtdemonstration og
chikane. I dag er det tifold værre. Op imod 6.000 mennesker sidder i dag fængslet uden dom, uden retsga-
ranti – og der er vedholdende forlydender om tortur i fængslerne.
At køre igennem landskabet på Vestbredden giver et levende billede af apartheid-regimet, som Israel har
opbygget. Israelske bosættere har adgang til vand, mens det er forbudt for palæstinenserne at bore en
brønd og tage deres eget vand op. Så man kan altid kende de palæstinensiske huse på, at de har vandtanke
på taget. De skal ofte køre en kæmpe omvej for at komme til nærmeste landsby eller til deres marker. Deres
land er plastret til med ulovlige bosættelser. Og med veje, som er forbeholdt de israelske bosættere. Bosæt-
tere, som vel at mærke med det israelske militærs støtte, brænder palæstinensernes huse ned. Overtager
deres marker med opbakning fra regeringen. Slår palæstinensere ihjel, når de protesterer over overgrebene.
Man siger, at Israel har ret til at forsvare sig, men hvad har palæstinenserne ret til. Til at blive undertrykt. Ma-
rianne Kynde understregede, at hendes indlæg bevidst havde det, der foregår på Vestbredden som omdrej-
ningspunkt. Dér er det ikke Hamas, der bestemmer, men derimod Mahmoud Abbas. Så selv uden en krigser-
klæring fra Hamas, er Israels politik undertrykkelse af det palæstinensiske folk, hvilket er foregået i årevis.
Så hvad er der nyt, må man spørge. Det er situationen i Gaza. Israels regering er i gang med et folkedrab.
Den fremprovokerer sult ved at forhindre nødhjælp i at komme ind i landet. Den beordrer civilbefolkningen
rundt på et frimærkestort område, som samtidig bombes. De bomber hospitaler, ambulancer, journalister,
nødhjælpsarbejdere. De overholder ingen internationale konventioner. P+’s medlemmer er nødt til at rea-
gere. Det kan gøres ved at sætte Israel på fravalgslisten, indtil de viser respekt for menneskerettigheder og
stopper med vilkårlige anholdelser, udsendelser og drab på palæstinenserne. P+ er en faglig organisation,
som også rummer en del jurister. Det må runge lidt i baghovederne alt det, der foregår. Marianne Kynde op-
fordrede afslutningsvis medlemmerne til at stemme med samvittigheden."
#dkbiz #dkpol #dkfinans #dkbizz #dktrut #BDS #Palæstina