Jeg blev både rørt og stolt, da DR’s Top 100 fredag aften blev afrundet foran DR Koncerthuset.
Man kan sige meget om at lave lister, hierarkier og kanoner over dansk musik på kryds og tværs af toner, tempo og genrer. Steffen Brandt mindede undervejs i live-udsendelsen om, at det bare er en leg – og i såfald synes jeg det er en af de rigtig gode lege, der kan bringe mennesker sammen på kryds og tværs og åbne op for både meninger og minder – om musikken og om livet.
Og ja: jeg kneb faktisk en tåre, da jeg hørte klippet med Alberte, der selv bliver rørt og kniber en tåre, da hun åbneren kuvert og opdager, at ’Lyse nætter’ blev nummer 1.
Jeg havde selv fornøjelsen af at tale med hende allerede sidste uge, mens danskerne stadig stemte, og ingen kendte placeringen af hendes (og ikke at forglemme: Aske Bentzons!) sang. Det hun til gengæld kendte, er betydningen af, at andre mennesker både husker, bruger og videregiver en sang, man har lavet.







