Tabloid | I krig med historien, til fest med prinsen og på banen med kvinderne | DR LYD

Hvordan får vi historien med, når vi rapporterer nyheder fra krigszonen i Mellemøsten? Og hvordan vælger vi de rigtige ord? Tabloid spørger international korrespondent i DR Nyheder Steffen Kretz. Prins Christians 18-års fødselsdag har givet anledning til både en dokumentarudsendelse om prinsens møde med de bærende samfundsinstitutioner og en udskældt reportage fra fødselsdagsfesten i Euroman. I selskab med ugens medvært Isabella Arendt, tidl formand for KD, ser vi tv-programmet, der blev kaldt skole-tv i primetime og taler med Euromans chefredaktør Kristoffer Dahy Ernst om forskellen på "royale og kommunale" gæster på slottet. Og så spørger vi chefredaktør Michel Wikkelsø Davidsen fra bold.dk, om det er pressens eller DBUs opgave at skærpe interessen for kvindefodboldlandsholdet. Vært: Marie Louise Toksvig.

👍#P1Tabloid - De drøfter #journalistik.

Hvad er god journalistik? Hvor går grænsen?

Nuanceret, perspektiverende og aktuelt, så man lettere kan forstå, fordøje og drøvtygge sig gennem nyhedsstrømmen.

#dksocial #dkmedier #some #kritiskjournalistik #aktuelt #følelser #trivselskrise #samtale #fællesskab #relationer #BlekingegadeBanden #AnnaLinHarDetFint #HjælpJegErForælder #Qvortrup

https://www.dr.dk/lyd/p1/tabloid-3/tabloid-77

Tabloid | Skal vi vide, hvad journalister føler? | DR LYD

I selskab med denne uges medvært, Marie Sloma Qvortrup, vært på Radio4-programmet "Hjælp, jeg er forælder", ser Tabloid nærmere på dækningen af unges mistrivsel: Er DR-vært Anna Lin med til at gøre problemerne større, når hun går i terapi for åben skærm som repræsentant "for en generation, der ikke har det godt?" Hvorfor skriver Kristeligt Dagblad om børn, der er glade og trives, midt i en trivselskrise? Vi spørger Anna Lin Lundsgaard og chefredaktør Karin Dahl-Hansen fra Kristeligt Dagblad. Hvorfor skal lyttere og seere høre om, hvordan reporterne har det, mens de rapporterer? Vi spørger P1 Morgens Jan Falkentoft, der interviewede kollega Josefine Høgh, da Andreas Mogensen blev skudt afsted mod den internationale rumstation. Og hvorfor er det en forsidehistorie, at Enhedslistens Pelle Dragsted en gang har arbejdet sammen med et medlem af Blekingegadebanden? spørger vi Ekstra Bladets Thomas Foght, der kæder Dragsted sammen med en af de dømte, der skjuler sandheden om drabet på en betjent under bandens røveri i 1988. Vært: Marie Louise Toksvig.