🚆 Nattogene kæmper – og EU tøver. Danmark må tage ansvar. 🇩🇰🇪🇺

Jeg læser med stor bekymring, at ÖBB – Europas største nattogsoperatør – nu reducerer deres ordre på nye nattog fra 33 til 24. Samtidig kæmper andre operatører som European Sleeper for overlevelse. Og EU’s medlemslande, herunder det nuværende danske formandskab, tøver med at sikre de nødvendige rammer og vilkår.

Det handler ikke kun om tog. Det handler om grøn turisme, klimahandling og sammenhængskraft i Europa.

Jeg husker stadig, hvor praktisk, effektivt og – ja, nærmest romantisk det var at tage nattog direkte fra København til Basel, eller på den lange tur til Rom, hvor eneste skift var i München, og jeg havde en hel dag til at nyde byen. Eller nattoget til Oslo, som bragte mig trygt og udhvilet til den norske hovedstad.

Ingen af disse forbindelser eksisterer i dag, og desværre er det ikke fordi behovet mangler – men fordi regler, rammer og manglende koordination spænder ben for at genoprette dem.

📉 Manglende koordinering af sporarbejde.
💸 Uensartede adgangsafgifter og regler.
🛫 Luftfarten favoriseres fortsat.
📉 EU’s forordning om bedre kapacitetshåndtering (2023/0271/COD) er stadig ikke vedtaget.

Det danske EU-formandskab har en gylden mulighed. Jeg opfordrer til at:

✅ Prioritere ikke bare dagtogsforbindelser men i særdeleshed nattogsforbindelser i trilogforhandlingerne.
✅ Arbejde for ensartede og rimelige adgangsvilkår.
✅ Skubbe på for økonomisk støtte og fælles vogne.
✅ Tage lederskab for en grønnere europæisk mobilitet.

Vi har ikke brug for flere PowerPoints om grøn omstilling. Vi har brug for reelle alternativer til fly, hvor også almindelige mennesker kan rejse komfortabelt, natten over – uden at brænde klimaet af.

#Nattog #GrønMobilitet #DanmarkIEU #EUformandskab #Klimahandling #KøbenhavnTilRom #EuropeanSleeper #NightJet #RettetogetInd #SammenOmEuropa